skip to Main Content
Menu
”Garden Of Lemons”  – Livsfornyelse Den 27. Oktober Til Den 1. November

”Garden of Lemons” – Livsfornyelse den 27. oktober til den 1. november

Findes der en paradisisk have i Andalucien i Spanien? Svaret er ja, det gør der og stedet hedder: ”Garden of Lemons”.

Glæd dig til at deltage på en magisk og opløftende retræte på refugiet ”Garden of Lemons”, fredfyldt og eksotisk beliggende midt i citronlunden i Sydspanien, syd for Granada og ved foden af bjergkæden Sierra Nevada.

Med udgangspunkt i ”Garden of Lemons” går spirituel indsigt, meditationer, vandringer, naturen, kultur, refleksioner og gourmet måltider op i en højere enhed. Din sanselighed og livsglæden næres og du inspireres til ”Livsfornyelse”.

Vi rejser den 27. oktober – 1. november 2024 – med besøg i Granada

Citronlunden – ren nydelse

Du træder ind i en kærlig ramme. Du finder ro. Du vil næres af en pragtfuld natur, nyder stillevandring i haven, og citronlunden, orangeriet og poolen i haven. Værtsparret Henrik og Ingo søger for, at du føler dig ’hjemme’ i citronlunden. Du slapper af, nyder at være, lader dig ’forkæle’ af naturen, stedet og de sublime måltider.

Dine sanser vækkes, næres og du vil nyde duftene, frugterne, blomsterne, farverne – ja hele havens magiske væsen. Måltiderne nydes udenfor i det lune spanske vejr. Måltider er frembragt med kærlighed og af de fineste råvarer. Hvert et måltid er en gave, en sanseoplevelse, ren forkælelse og nydelse. Bordet glæder bliver til en sanserigdom, der nærer dit inderste.

Du ser dit liv i nyt perspektiv og din livsglæde vil boble og du får mere energi.

Naturen har sit eget sprog

Under den fredfyldt og nærende retræte får du rig mulighed for at nyde naturen, der beriger og healer dig med fornyet energi. I haven finder du en rigdom af vegetationer, den ene sanseoplevelse efter den anden, som du går på opdagelse, finde nye terrasser, nye bede og lader dig overraske over de mange forskellige blomster, bananpalmer, oliventræer, appelsintræer, citrontræer og avokado træer.

Glæd dig til synet af de plukkemodne orange appelsiner og gule citroner. At nydesynet af de mange avocadoerne, du finder i avocado-lunden.

Køkkenhaven bugner med salater og krydderurter i alle grønne kraftfulde nuancer.

Granada

Glæd dig til magisk besøg i byen Granada. Granadas fortryllende omgivelser er næsten uforlignelige. Byen ligger ved foden af Spaniens højeste bjerg, Sierra Nevada, og er omgivet af frodige skove, der skjuler byens juvel Alhambra. Helt i træd med rejsens tema næres din sanselighed og din livsglæde som du går på opdagelse i den historiske by.

Sanser du at ”Garden of Lemons” kalder på dig?

Vær med på afrejsen den 27. oktober – 1. november 2024

Back To Top