Gralsrejse den 8.-12 oktober 2024
Gralskursus i Frankrig: Chartres – “Labyrinten”, den 8.-12. oktober 2024
I byen Chartres, Frankrig, beliggende 80 km vest for Paris, finder vi den gotiske katedral Notre Dame de Chartres. Dette vidunderlige bygningsværk, der blev grundlagt i 1020 og genopført efter en brand i 1194, gemmer på en historie, der indeholder alt, hvad et spirituelt pilgrimshjerte kan begære.
Chartres er stedet, hvor ”ny” begyndelse er mulig. Bogen ”Vand til vin – Katedralen og budskabet om livsglæden” blev ”født” under en rejse til Notre Dame de Chartres. Katedralen er omdrejningspunktet for gralskurset “Labyrinten”. Temaet er “Livets Labyrint” og du kommer til at gå i den berømte labyrint!
”Tak for en fantastisk rejse både indre og ydre til Chartres. Noget, som har ligget og ulmet er blevet vandet og talenter jeg ej vidst jeg havde. Det er nu kommet frem i lyst”
”Tusind tak for en på alle måder fantastisk rejse og kursus til Chartres. Jeg befinder mig lige nu i et ’tomrum’, og det føles godt. Noget i mig er ’samlet’”
”Det var intense og berigende dage i skønt selskab. Jeg føler mig på alle måder beriget, næret, åbnet og inspireret. Og, jeg har en følelse af at rejsen har haft en afgørende betydning for mig, men jeg er slet ikke færdig med at fordøje. Kurset har næret en proces, hvor jeg kun netop er i gang med at finde fodfæste i alt det som er igangsat – på næsten alle områder i mit liv. Mest af alt mærker jeg så meget at slørene lige nu trækkes væk og jeg ser det hele mere klart”
”Først og fremmest tusind tak for en unik oplevelse. En tur der på alle måder er kommet til at gribe ind i mit liv. Symboler dukker op alle steder, folk der før ikke lyttede hører pludselig noget andet og morgenen starter tidligere. Så positivt”
”Tak for en stor oplevelse, og på en eller anden måde, er jeg endnu ikke landet helt her hjemme endnu. En del af mig er måske blevet dernede – eller, også er ændringerne så store, at jeg bare ikke helt forstår endnu, hvad der blev født i de dage, vi var i Chartres.
Blot det at skulle sætte ord på det nu, føles som utilstrækkeligt. Nye oplevelser kræver nye ord og de er der, men er ikke blevet brugbare endnu. Jeg har fået nye rytmer og alt er som noget ’nyt’ er ved at fødes i mig og mit liv. Tak!”
”Dine kurser spejler så righoldigt princippet med at stille de rigtige spørgsmål i stedet for at give de rigtige svar. At følge de, der søger sandheden og flygte fra dem, der har fundet den. Og, nu læser jeg din bog ”VAND TIL VIND” på en helt anden måde, efter selv at have været dér
Katedralen
Når du står ansigt til ansigt med den 10.875 m2 store kateral forbløffes og forundres du. Du kigger op mod dets tårne – prydet med tegn for Solen og Månen. Og, måske du kommer til at tænke på ”Jordens søjler”, roman skrevet af forfatteren Ken Follett? Hvem har bygget dette imponerende bygningsværk? Og, er der et skjult budskab?
Men jorden katedralen er bygget på, har en historie der går endnu længere tilbage end år 1020. Vi skal helt tilbage til den før kristne periode, hvor det siges, at kelternes præster Druiderne holdt til i Chartres. Katedralen er opført på ”Druidernes høj” – i dag katedralens krypt – stedet vor druiderne blev indviet i naturen og jordens rytme. I krypten finder vi ”Druiderens brønd” og ”Vor Frue under jorden”.
Budskabet
Når du træder ind i katedralen bliver du bjergtaget, det er sansernes eufori: den lette energi, det bløde lys og de sarte farver fra de uendelige glasmosaikker – i blå, rosa, røde og gule nuancer. Akustikken er rund, behagelig og beroligende. Hele katedralen er bygget som en hyldest til livet, naturen og tanken om livet som en ”pilgrimsvandring”.
Du vil nyde ”Den blå Madonna” med barnet. Den skønneste glasmosaik i alle farvenuancer – den blå er den klareste. En blå farve man den dag i dag ikke ved hvordan skabes. Hele tiden en ny facet, et farveskift, alt efter solen på himlen og årstiden. Hvad vil hun fortælle dig?
Labyrinten
I katedralens gulv finder du labyrinten, som er den jordiske pilgrimsvandring mod det himmelske Jerusalem. Du kommer til at gå i labyrinten – uden for åbningstid. En stjernestund! At vandre i labyrinten tilskrives at kunne transformere og påvirke en personlig, sjælelig udvikling.
Labyrinten er et ældgammelt, universelt motiv. At vandre i labyrinten er en tradition, der måske går helt tilbage til Kong Salomon og de magiske traditioner, der udspringer af den ægyptiske kultur.
At vandre barfodet i labyrinten i Chartres sidestilles med at gå pilgrimsvandring til Jerusalem. Pilgrimsvandringen er en fysisk handling med et spirituelt formål, der symboliserer sjælens rejse til det guddommelige Jerusalem. Det samme er vandringen i labyrinten i Chartres. En vandring mod det guddommelige, hvor det handler om at være villig til at give og modtage.
Hvordan føles det at vandre i labyrinten? – Læs oplevelse fra 2023
Gralskursus
Gralskursets “Labyrinten” tager afsæt i bogen ”Vand til vin” og er introduktion til katedralens skjulte budskaber, eventyrfortælling, bibelcitater, meditationer og vandring i labyrinten i katedralens gulv, samt unik vandring på den gamle pilgrimsrute.
Gralskurset “Labyrinten” har som hoved tema labyrinten.
Kurset foregår i Chartres Katedralen og tæt ved.
Kurset er spirituel undervisning med afsæt i bogen “Vand til vin”. Meditativ bevægelse med musik samt meditationer. Kurset foregår i et unik samarbejde med tyske Christophe.
De 5 kursus dage indeholder:
- Den 8. oktober – Ankomst og fællesmiddag i Chartres
- Den 9. oktober – intensive kursus moduler ved Ann Bjerre
- Den 10 oktober – intensive kursus moduler ved tyske Christophe (“Vand til vin) og Ann Bjerre.
- Den 11. oktober – intensive kursus moduler ved Christophe og Ann Bjerre – Meditativ vandring i Labyrinten efter lukketid
- Den 12. oktober – Visdomsdeling, afslutning og afrejse til Lufthavnen i Paris
Kurset starter den 8. oktober ved fællesmiddag i Chartres og slutter hen over middag lørdag den 12. oktober 2023.
Kurset er inddelt i intensive undervisningsmoduller af 90 minutter med Ann Bjerre og Christophe. Der undervises i Katedralens universelle visdom.
Der vil være meditativ dans samt meditationer og visdomsdeling.
Du kommer til at vandre i Labyrinten – efter lukketid. Helt eksklusivt kun for vor gruppe. Desuden magisk vandring i krypten med ‘levende lys’ ved den sorte Madonna, brønden og dybest nede i krypten.
Fælles middag den 8. oktober.
Med i prisen er den gode service: Fly, bustransport og hotel.
Din genvejstast til en dyb og transformerende Gralsrejse!
Vil du ‘be’ gejstres?
Gralskurset foregår i Notre Dame de Chartres. Stedet, hvor jorden siges, at have en særlig energi, befordrende for den åndelige udvikling. Glæd dig til intens opdagelsesrejse i katedralens univers rig på skjulte forbindelser og sammenhænge. Vær forberedt på at udbyttet ved at deltage i Gralsrejsen er at blive ‘be’ gejstret og spirituelt beriget når du drager på vandring ind i den gotiske katedral!
For hvem er gralskurset?
- For alle interesserede
- For dig der arbejder med og for mennesker!
Praktisk
Prisen for Gralsrejsen er inklusiv
- Gralskursus “Labyrinten” som beskrevet ovenfor i Chartres, Frankrig
- Intensive kursus moduler ved Ann Bjerre og Christophe
- Vandring i Labyrinten og meget, meget mere
- Høretelefoner, som bruges i Katedralen
- Fly fra København Lufthavn Paris og retur
- Bus transfer fra Lufthavn til hotel i Chartres – og retur
- Indkvartering i delt twin room på hotel, beliggende tæt ved katedralen
- Morgen buffet
- Fællesmiddag om aftenen den 8. oktober
Egne udgifter
- Frokoster
- Aftensmad – den 11. og den 12. oktober
- Drikkevarer og café besøg
- Rejseforsikring
Gralskursus i Frankrig “Labyrinten” kr. 12.800,-
Du kan tilkøbe eneværelse merpris kr. 1.500,-. Anfør dit ønske ved tilmelding.
Ved tilmelding indbetales depositum kr. 3.900,-. Herefter modtager du en kvittering og i løbet af en uges tid for du tilsendt faktura samt lidt information.
Indbetalt depositum refunderes generelt ikke.
Gralskurset er omfattet af REJSEGARANTIFONDEN.
Hvis Ann Bjerre eller Christophe må aflyse, får du hele det indbetalte beløb retur.
Godt at vide, når du deltager i Gralsrejsen “Labyrinten”:
- Tyske Christophe underviser på engelsk. Kan hænde, at han også taler tysk. I så fald oversætter jeg.
- Der vil være undervisning i op til 90 minutter ad gangen. Nogle gange står vi op andre gange er der mulighed for at sidde ned.
- Gralskurset er intensiv spirituel undervisning!
Rejseplan
Afrejse den 8. oktober 2024:
København lufthavn kl. 12.00 – ankomst CDG kl. 14.00
Hjemrejse den 12. oktober 2024: Ankomst i København Lufthavn kl. 14.50
Vi flyver med Airfrance