August 2026
Spirituel vandring i Skotland: Verdens ældste sted Iona – “I pagt med naturen”.
August 2026
Rejsen til den afsidesliggende mytiske ø Iona er en oplevelse for livet. Iona kaldes for ”Druidernes ø” og ”Duens ø” og er øen med ”det tynde slør” mellem himmel og jord. Glæd dig til et storslået møde med den lille ø i evighedens univers i Atlanterhavet – en indre rejse i en sublim natur.
Måske ved du ikke, hvad du søger, men du føler en tilskyndelse til at drage af sted. Det er grund nok! – Der er en helt særlig stemning på Iona i Hebriderne. Du mærker det, så snart du træder i land på Iona. En fornemmelse af at en blød dyne af fred og indre ro smyger sig om dig.
Du er på en spirituel rejse med fokus på fordybelse, stillevandringer, forløsende meditationer og dyb indsigt om Kelterne og Druiderne.
Den indre rejse har fokus på landskabstemplerne – energiformationer i naturen – der svarer til de menneskelige chakraer. Du vil nyde stille vandring til de kraftfulde steder, hvor vi mediterer på stedets chakra. – Du vil beriges, heales og opløftes i dit liv dér, hvor du er lige nu. Du får en følelse af at komme hjem!
’Som at komme hjem’
Vandringen gennem de helt særegne og smukke landskaber, kædet sammen med uforlignelige indre og ydre oplevelser, sætter sit tydelige energispor hos enhver, der søger. En følelse af at blive hel, er det rette ord. Og, det er ganske vist: Iona er øen med ”Det tynde slør”. Du føres på smukkeste vis ind på ‘Den indre vej’, hvor ‘stien’ fører dig til indre ro, erkendelser og dyb indre indsigt! Fred og indsigt bærer du med dig hjem i dit hjerte.
Iona – “Duens ø”
Det er en rejse på “Duens ø” i samklang med druiderne og Sankt Columbas livsfilosofi, der levede i pagt med naturen. Du får mulighed for at deltage på en offroad-vandring i en natur, hvor du får følelsen af, at ’himmel og hav’ går i ét. Hvor lyset er så klart og danner det smukkeste farvespil, som er det den første morgenstund!
Iona’s symbol er den hvide due, der er symbolet på Helligånden. Du mærker den særlige ånd, der befordrer en indre rejse, hvor dit hjertes kronblade kan udfolde sig, få næring til at komme tættere på egne kvaliteter og blive bevidst om at være en del af helheden.
Du kan læse om Iona i følgende artikel
Druiderne og Sankt Columba
Druiderne er keltiske præster med dyb indsigt i naturens mysterier samt båndet mellem mennesker. Deres historie kædes sammen med den irske munk Columba, der kom til øen i ca. år 500. Han byggede bro til druidernes visdom og etablerede et kloster på øen – et nyt fællesskab – baseret på den keltiske spiritualitet, der er dybt forankret i naturen. Derfor er Iona også blevet betragtet som et åndeligt lystårn, hvis stråler rakte langt ud over Skotlands grænser.
Glæd dig til stemningsfuld vandring i Druidernes energispor og Columbas fodspor til landskabstemplerne, ’Eremit-stedet’, Månebjerget og ’Kilden for klarsyn og indsigt’. Du besøger den smukke Abbey, bygget der, hvor Columbas kloster lå. Han lod klosteret opføre ovenpå det tidligere druidested. I dag et økumenisk ’kloster’, der arbejder for forståelse mellem verdens forskellige trossamfund.
Kære Ann
Tusinde tak for en fantastisk tur. At komme til Iona er som at komme til verdens ende eller tidernes begyndelse. Det er som et skotske stenhuse med en buldrende ild i ildstedet, og så får man svøbt et tæppe om skulderen. Så, meget kærlighed, omsorg og ro. En meget spirituel Ø, hvor beskederne ligger lige under overfladen. Skellet mellem den spirituelle og den virkelige verden er papir tyndt.
Iona sten
Iona er en stor krystal – verdens ældste sted. Her finder du den unikke Iona sten, slebet rund og harmonisk gennem milliarder af år. Du sætter dig ved stranden, med fårene, ser, leder efter de berømte Iona sten. Dem bringer du med dig hjem, og den gode energi vibrerer fra dette magiske sted! Iona har til alle tider været et pilgrimssted, stedet hvor søgende finder svar på deres inderste længsler. Det fornemmes: Kærlighed, ømhed og ”det tynde slør” er i enhver en sten, du betræder på Iona. Iona er et helligt sted.
I pagt med naturen
Rejsen til Hebriderne er sublime naturoplevelser. Et storslået møde med den lille ø i evighedens univers i Atlanterhavet. Fremmedartede bakker, hvor bregner og lyngplanter vokser side om side, klippefremspring i smukke farver. Det rige dyreliv: Den lille fascinerende søpapegøje, sæler, der ivrigt svømmer efter fiskekuttere i håb om godbidder. Hvaler og hajer kan ses af den heldige. Sidst, og ikke mindst er de mange fritgående får og køer, græssende på marker og enge, med til at skabe en uforglemmelig oplevelse.
Opholdet på Iona byder også på sejltur til øen Staffa, dens syngende hule, der inspirerede komponisten Felix Mendelssohn til hans fantastiske værk ouverturen “Hebriderne”.
Du bor
Du bor én nat i Oban på udrejsen og én nat i Oban på hjemrejsen. To forskellige hoteller. Begge centralt beliggende i forhold til færgelejet til øen Mull. På hjemrejsedagen fra Iona har du en halv dag i Oban på egen hånd.
På Iona bor du på det bedste hotel på øen. Hotellet byder på hjertevarme, og dejlig mad. ** Måltiderne er tilberedt med STOR kærlighed, dyb respekt for naturen, jorden og dyrene – alt i tråd med temaet: I pagt med naturen. Det er en MEGET nærende og givende ramme for vores vandringer. Du er på en lille ø, omkranset af vandet i en pragtfuldt natur – alt imens du lader dig nære og opløfte.
Om aftenen besøger vi den gamle Abbey og deltager i stemningsfyldte ceremonier.
’Som at komme hjem’
Velkommen med til Iona – øen med Det tynde slør”. Du oplever: En følelse af at blive hel! Glæd dig! – Når du tilmelder dig rejsen er du interesseret i en spirituel rejse med fordybelse, stillevandringer og forløsende meditationer.
Når du rejser med er du forberedt på en smukt off-road vandring. Der er ingen markeringer, blot en nedtrampet sti. Der kan være sumpet og huller i græsset og underlaget! Nogle gange er der op og nedstigninger! Derfor du er godt gående, i god form og vandt til anderledes terræn! Vi har naturligvis vandrestøvler på. Nogle gange er terræn lidt krævende.
Samtidig er det vigtigt at fortælle, at du kan rejse med uden at gå så meget. Du går med på de vandringer der passer dig og det antal kilometer, der passer dig. Og, ja, du vil stadig nyde Iona i fulde drag…
Praktisk
Prisen inkluderer
- Flytransport fra/til Kastrup med
- 5 nætter på Iona/Hotel – i delt twin værelse
- 2 nætter i Oban – i delt twin værelse
- Halvpension – morgen og aftensmad **
- Al bustransport i Skotland
- Færge til/fra Mull + bus kørsel
- Færge til/fra Iona
- Vandring i Landskabstemplerne
- Inspiration om kelterne, druiderne, Columba
- Meditationer i forhold til landskabstemplerne/chakraerne
- Sejltur til Staffa
- Spirituelle møder
Egne udgifter
- Drikkevarer + frokoster
- 1 aftensmad i Oban
- Rejseforsikring
Pris
Rejsens pris kr. 20.750,-. Udsolgt. Spørg om plads…
Ved tilmelding modtager du rejsebevis, pakkeliste og information om retrætens indhold. Depositum kr. 4.500,-.
Rejseplan
August 2026
Afrejse den fra København Lufthavn kl.
Hjemrejse den ankomst København Lufthavn
Vi flyver med
Der er ganske få eneværelser og merprisen for et eneværelser er MEGET høj! spørg, hvis du er interesseret i eneværelse.
Depositum returneres ej ved framelding.
År i forvejen har jeg betalt depositum/andet til hotellerne og justerer løbende antal værelser i forhold til deltagere, hvorfor depositum ej refunderes.
Husk at tegne en afbestillingsforsikring.